FAQ

Hvordan kommer jeg i gang?

Opret en profil på få minutter her, og så er du klar! Søg job som tjener, bartender og køkkenmedhjælper lige bagefter.

Hvordan udfylder jeg en profil optimalt?

Når du udfylder din Chabber-profil, skal du være opmærksom på, at du skal gøre dig attraktiv for en virksomhed i hotel- og restaurationsbranchen. Fremhæv derfor de af dine erfaringer som er mest relevante f.eks. et job som tjener. Vær derudover opmærksom på at udfylde alle de emner vi beder dig om. Det gør virksomheden mere tryg ved at vælge netop dig.

Hvordan får jeg et job?

Glem alt om at bruge timer på at skrive, printe og aflevere CV og ansøgning. Fortæl os, her, hvem du er, og hvad du kan, og derfra kan du søge job som tjener, bartender og køkkenmedhjælper her!

Hvad kan jeg tage job som?

Du kan tage job som tjener, runner, bartender og køkkenmedhjælper.

Udfyld din profil grundigt

Når du udfylder din Chabber-profil, skal du være opmærksom på, at du skal gøre dig attraktiv for en virksomhed i hotel- og restaurationsbranchen. Fremhæv derfor de af dine erfaringer som er mest relevante. Vær derudover opmærksom på at udfylde alle de emner vi beder dig om. Det gør virksomheden mere tryg ved at vælge netop dig.

Start med at tage job, der ligger med lav løn

Lad være med at være kræsen, når du søger dine første job som Chabber. Du vil opleve, at det bliver langt nemmere at blive bekræftet, når du først har modtaget en rating. Vær derfor klar til at tage job med lav løn eller på skæve tidspunkter. Ansku det som almindelig jobsøgning. Jo mere erfaring du får, jo mere attraktiv bliver du for virksomhederne, og des højere krav kan du stille til de job, du søger.

Se kursusvideoerne

Hvis du har begrænset eller ingen erfaring, kan du se vores kursusvideoer, og investere tid i at øve dig på de ting kurserne gennemgår. Det vil give dig mulighed for at tilføje ting til din profil, som kan gøre dig mere attraktiv for virksomhederne.

Hold dig klar om lørdagen

Lørdag er generelt den travleste dag for virksomhederne. Derfor ligger de ofte akutte job op på dagen. Akutte job tiltrækker færre ansøgere, og er derfor en oplagt mulighed for at komme i gang. Invester derfor en eller flere lørdag(e) i at sidde klar til at tage disse akutte job. Dine chancer for komme i gang vil stige markant.

Hvad betyder det, at man skal have "Relevant erfaring"?

Relevant erfaring betyder, at du før har arbejdet i den stilling, som der søges Chabbere til. Det kunne f.eks. være, at du tidligere har været bartender på en cocktailbar, som så vil anses som relevant erfaring for en virksomhed, der søger barpersonale.

Kan jeg søge mere end et job af gangen?

Du kan søge så mange job du vil, også selvom de overlapper. Når du bliver bekræftet til et job, trækker vi automatisk din ansøgning tilbage, på job de job der overlapper.

Hvornår udløber min ansøgning?

På almindelige job udløber ansøgninger 6 timer før jobbets start, og på akutjob 30 minutter før. Du kan altid trække din ansøgning tilbage, hvis du endnu ikke er blevet bekræftet.

Hvad sker der, hvis jeg aflyser?

Hvis du aflyser en vagt, vil det fremover fremgå af din profil, og skade dine fremtidige chancer for at blive bekræftet. Vi måler dine aflysninger som en procent, af det samlede antal job, du er blevet bekræftet til. Eksempler:

  • 0 bekræftede job og 1 aflyst job = 100%
  • 1 bekræftet job og 1 aflyst job = 50%
  • 2 bekræftede job og 1 aflyst job = 33%
  • 3 bekræftede job og 1 aflyst job = 25%

Aflyser du inden for 36 timer før vagtens start, vil en aflysning tælle for to aflysninger. Dette kan reduceres til kun at gælde for en aflysning, hvis du finder en erstatning med minimum lige så meget erfaring som dig selv. Kontakt os på +45 60 80 39 94 hvis du har en erstatning.

Hvad sker der, hvis jeg ikke aflyser en vagt, men stadig ikke møder op?

I et sådan tilfælde vil virksomheden registrere det i deres system. Når det sker, vil du blive udelukket fra chabber.com, og dermed aldrig kunne søge job hos os igen.

Hvordan foregår det med løn?

Du får løn én gang om måneden. Du modtager sin løn som helt normal A-indkomst, hvor der automatisk bliver fratrukket skat. Du modtager også automatisk feriepenge for dit arbejde gennem Chabber, som er +12,5% på din løn. Du modtager en månedlig lønseddel i din e-boks, hvor du kan se detaljerne omkring din løn. Lønnen bliver udbetalt til din bankkonti den sidste hverdag i en given måned.

Hvordan ligger en lønperiode hos Chabber?

En lønperiode går fra d. 20. en given måned til d. 19. i efterfølgende måned. Dvs. hvis du f.eks. tager et job som tjener d. 15. maj, så kommer lønnen med på din maj-lønseddel, men tager du et job d. 22. maj, kommer lønnen først med på juni-lønsedlen. Du kan se en historik over dine vagter på din profil under Arkiv.

SKAT - Hovedkort eller bikort?

Som udgangspunkt bruger du hovedkortet der, hvor du tjener mest (f.eks. arbejde eller SU). Du bør kun bruge dit hovedkort ét sted. Bikortet bruges kun, hvis du har flere udbetalere (f.eks. en arbejdsgiver og SU). På hovedkortet står både din trækprocent og det fradrag, du ikke skal betale skat af. Når en udbetaler bruger dit hovedkort, trækker udbetaleren kun skat af det beløb, som er større end dit fradrag. Hvis dit hovedkort er tilknyttet flere udbetalere, får du for meget fradrag og vil ende med at betale for lidt i skat. I sidste ende vil du få et skattesmæk. Derfor er det altså en god idé kun at have sit hovedkort tilknyttet ét sted. Dit bikort bruges kun, hvis du har flere udbetalere. Du kan bruge bikortet flere steder. Når en udbetaler bruger dit bikort, trækker udbetaleren fuld skat af udbetalingen. Så hvis dit hovedkort er tilknyttet en udbetaler et sted, så bør du tilknytte dit bikort andre steder.